Er hybridbilen en unødvendig omvej til fuldblods elbiler?

De store bil firmaer har altid været tilbageholdende med at investere og satse på elbilen. Dette skyldes ikke, som bilproducenterne ofte påstår at teknologien og efterspørgslen mangler.

Jeg er som så mange andre overbevist om at de store olie firmaer og bilproducenterne selv prøver at begrænse udbredelsen af elbiler. Hvis elbilerne var blevet populære ville en meget stor del af olieproducenternes marked forsvinde. Samtidig tjener bilproducenterne en stor del af deres penge på salg af reservedele. Så hvorfor begynde at producere elbiler når de vil tjene mindre penge på dem?

Bilbranchens første er skridt er hybridbiler

De senere år er denne tindes dog begyndt at vende. Nu er nogle af de store bilproducenter begyndt at udvikle og endda at producere hybridbiler. Der kan ikke være nogen tvivl om at elbilen bliver fremtidens bil, men at bilproducenterne ikke tager springet fuldt ud og designer elbiler skyldes at de plejer egne interesser.

Faktisk har mange af de store bil firmaer (f.eks. GM) haft populære og stabile elbiler på markedet, men har valgt at lukke for produktionen og kalde bilerne tilbage. Grunden til dette er at de ikke ville kunne tjene nær så mange penge på elbilerne som deres nuværende biler.
Fuldblods elbiler kommer derfor indtil videre fra mindre firmaer. De nye elbiler der dukker op er kommer primært fra firmaer der ikke før har været i bilbranchen. Bilproducenterne er altså ikke gået i gang med udviklingen af hybrid og elbilerne af sig selv, de er derimod presset til det hvis de vil have en fremtid.

Elbilens rækkevidde behøver ikke at begrænse udbredelsen

Der er efterhånden en del elbiler med en rækkevidde helt op til 300km på en enkelt opladning. Da langt de fleste kører langt mindre end 150km i hverdagen (gennemsnitligt 20 km i Danmark) er der et stort marked for elbiler, også med mindre end nuværende rækkevidde. Ud over dette bliver batteriteknologien hele tiden forbedret bedre og derved bliver rækkevidden på elbiler også større. Langt de fleste vil altså kunne klare sig med en miljørigtig elbil.

Flere elbiler på gaden kræver politiske tiltag

Det kræver dog politiske tiltag før vi vil se flere elbiler på gaden. Bilproducenterne plejer deres egne interesser og selvom mange mindre firmaer er begyndt at komme med deres egne elbiler er det svært for dem at komme ind på markedet. De er oppe mod nogle af de største og mest magtfulde firmaer i verden. Olie- og bilproducenter.

Speak Your Mind

*