Kan elbiler bruges til lagring af alternativ energi?

En ganske væsentlig funktion som elbiler i fremtiden kan kommer til at påtage sig bliver ofte overset. Elbiler kan bruges til lagring af overskudsenergi fra nettet. Problemet med vand, vind og solenergi er at energien fra disse elementer ikke er konstant.

Med de forskellige alternative energikilder vil er være tidspunkter med overproduktion og andre hvor der vil mangle strøm. Som jeg tidligere har skrevet om under lagring af energi fra vindkraft kan fjernevarme systemet i Danmark være en muligt sted at lagre energi effektivt.

Det er dog langt fra i alle lande at de har denne mulighed og her kan elbilerne blive et godt supplement til øvrige lagringsmetoder af energi.

Hvor stort er potentialet i at udnytte elbilens batterier?

At vi i fremtiden alle komme til at have elbiler kan der efterhånden ikke være den store uenighed om. Hvis at alle kommer til at have en elbil til at stå og lade natten over, ja så vil der være en virkelig god mulighed for at få udnyttet den overproduktion af strøm der er om natten.

Vil vi også kunne sende strøm fra elbilerne til nettet?

Med tiden vil batterierne i elbilerne få større kapacitet og derved vil konceptet blive endnu mere fleksibelt. Er kapaciteten i elbilerne stor nok vil man ligefrem kunne bruge elbilernes batterier som backup. Hvis strømmen skulle ryge eller der i perioder ikke er nok strøm i nettet vil man altså kunne trække på den ekstra kapacitet i elbilerne.

Kommer dette til at ske i den nærmeste fremtid?

For at kunne sende strøm tilbage til nettet fra elbilerne vil det kræve masser nye installationer i alle huse. Chancerne for at dette bliver implementeret har derfor lange udsigter. Men såfremt at billigere alternativer til lagring af energi ikke viser sig, vil elbilernes batterier være en åbenlys mulighed.

Skriv en kommentar